Introduktion

East Glacier, MO
USA sommeren 2018 - Rundtur nordvestlige USA
 
Byen Three Forks har sit navn på grund af de tre floder der bliver til en der. Jefferson River, Madison River og Gallatin River løber sammen der og bliver til Missouri River der starter dens lange løb til St. Louis hvor den løber sammen med Missisippi River og løber ud i den Mexicanske Golf ved New Orleans.
Dagens etape er på 601 km næsten stik nordpå. Vi skal så højt mod nord, at der kun er 30 km til grænsen til Canada.
Vores bil, en nyere sort Ford Mustang Cabriolet stod klar i lufthavnen og ventede da vi var kommet igennem.
Vi var lige nødt til at komme på YouTube og se hvordan taget skulle betjenes i de nyere modeller.
Se lige de billeder her som er taget ud af forruden i løbet af formiddagen - det eneste der forandres, er at bjergene ude foran rykker nærmere. Det er de bjerge vi er på vej op i. Se skyerne der hænger om bjergene i det ellers skyfrie vejr.
Planen var at vi skulle nå vores hytte idag, og så i morgen køre gennem Glacier Nataionalpark. Men da vi nærmede os hytten kunne vi se at vi sagtens kunne nå en tur igennem parken på Going to the Sun Road mod Vest.  Mod solnedgangen - så kunne vi køre tilbage og tage den igen mod øst og se endnu mere. Eller vi kunne køre udenom - og tage turen gennem igen i morgen tidlig.

Solen skinnede flot - og vi holdt lige da vi kom ind i parken og spiste nogle sandwish med taget i bilen åbent.
Så snart vi begyndte opstigningen i parken forandrede vejret sig dramatisk. Der kom massive regnbyger - og begyndte at være hagl og slud i det.
Midtvejs gennem parken på toppen ved Logan Pass i 2025 meters højde sneede det kraftigt og der lå sjap på vejen. Temperaturen var faldet til 0 grader. Så hastigheden på nedturen var behersket selv om man med det faste firhjuls træk og terræn dæk nok ikke var den der først skred ud.
Scoteren her til venstre kørte ud foran os ved en p-plads og vi kørte efter ham igennem nogle sving, indtil jeg valgte at holde ind og lade ham køre - det så halsbrækkende ud der i sjappet.
Logan Pass er som skiltet viser Continental Divide altså continental vandskel - på den østlige side vi kom fra løb vandet gennem Missisippi - på den vestlige side er det ned gennem Columbia River og ud i Stillehavet ved Portland.
Da vi kom ned til den vestlige port til National Parken var solskinsvejret vendt tilbage. Vi vendte dog ikke der men tog den hurtige vej udenom tilbage til østsiden og vores hytte.
Efter en lang dag ved rattet var det dejligt at finde vores hytte for natten i East Glacier. Det var noget af en forandring fra aftenen før - og temperaturen i hytten var tæt på 0 grader. Men vi kunne da varme op med en ovn om aftenen - om natten klarede vi kulden ved at ligge tæt.
Aftensmaden spiste vi lige på den anden side af vejen i den lækre restaurant som ses på billedet her til højre.
Næste