Introduktion
Hood River, OR
USA sommeren 2018 - Rundtur nordvestlige USA
Vi starter ud med at køre langs Snake River. Dagens etape er stort set at følge den ned til hvor den løber sammen med Columbia River og bliver en flod på mange hundrede meters bredde. Den samlede etape idag er 454 km.
Broen her til højre er broen over til sydsiden af floden ved byen Hood River. Broen er åbnet den 9. december 1924. Den er ret smal man kører på stålplader og broens længe er 1347 meter - så det er en ret bred flod efterhånden.
Første del er langs med Snake River, inden vi stikker tværs over igennem den by der hedder Walla Walla og videre ned til Columbia River - kort efter at den er løbet sammen med Snake River.
John Day dæmningen på tværs af Columbia River, er 602 meter bred og op til 35 meters højdeforskel.
Der er 16 generatorer med samlet effekt på 2160 MW. Kraftværket er taget i brug i 1971.
Herover udsigten ud af vinduet fra vores hotelværelse.
Vi gik en tur i byen for at se efter restauranter - byen slynger sig op af skænten - så der er stejle gader der.
Neden for hotellet var der en skøn fodgænger sti langs vandet - på billedet herunder ses hotellet inde i mellem træerne.