Introduktion
Fort Bragg - CA
USA sommeren 2018 - Rundtur nordvestlige USA
Idag skal vi fortsætte turen i Redwood skovene her på kanten til Stillehavet. Vi skal lige godt et par hundrede kilometer sydpå - men med de omveje igennem skovene vi har indlagt kommer dagens etape op på 383 km. Først kører vi fra hotellet direkte ind i skoven ved Jedediah Smith Redwoods State Park - hvor vi på en small grusbelagt vej kører helt imellem de store træer. virkelig mærkeligt at opleve sig så lille - træerne er over 100 meter allesammen. Skoven er fredet og det betyder at når et træ vælter bliver det liggende.
Lidt længere mod syd kører vi ind i Del Norte Coast Redwoods State Park som er en vej igennem endnu et vildnis hvor man kan se de store træer.
På billedet herunder ses et af de større træer - tænk lige at træet har stået her i over 1000 år.
Herunder er vi kommet lidt sydligere og ind på Avenue de Giant som er en gammel landevej langs vandløbet igennem skoven - på en strækning på 50 km går der en ny vej lidt derfra så man kan kører sin egen fart og stoppe op når man får lyst. Se lige billedet nedunder her - hvor lille Anna Marie syner der gående i mellem de store træer.
Efter kørslen i skoven er vi pludselig ude ved Stillehavet igen. Og udsigten er tilbage langs Highway 1.
Vores hotel ligger lige ved vejen - men med udsigt ud over havet fra værelserne. Der er også en dejlig solterasse hvor dagens sidste sol lige kan nydes. Vores værelse ligger lige ved den gamle bro der vist er en gammel jernbanebro - men idag er en cykel/gangsti langs med kysten.
Her helt ude ved kysten bliver vinden fra havet kold når solens magt forsvinder så de sidste solstråler nydes indendøre - inden den flotte solnedgang.