Introduktion
Cody, WY
USA sommeren 2018 - Rundtur nordvestlige USA
Vejret her til morgen var langt bedre end i går med de lavthængende skyer. Dagens etape er 344 km - og startede med at vi kørte til Grand Canyon of Yellowstone og så det nu vejret var til det.
Derefter lidt op af vejen vi kørte i går til Mount Washburn.
Grand Canyon of Yellowstone er omkring 39 km lang og der er 240-350 meter dyb. Vi så blandt andet Lower Falls som er et af Nationalparkens 1800 vandfald. Lower Falls har en højde på 94 meters frit fald. Det vil sige cirka dobbelt så høj som Niagara vandfaldet.
Det er Rocky Mountains største vandfald.
Turen mod Mount Wasburn gav os nogle flotte udsigter mod de sneklædte bjerge som vi i går knapt kunne se for lavthængende skyer.
Her til venstre holder vi kø i et af de mange vejarbejder der er rundt omkring. Køen kan godt blive ret lang inden de lukker os igennem
Vi forlader Yellowstone National Park for denne gang og kører ind mod Cody. Lige ved bykanten ligger Cody Stampede Park om er anlægget til Rodeo - vi besøgte det i 2008 og så rodeo der. Men uheldigvis er det ikke muligt denne gang. Sommerens daglige rodeoer holder pause i et par dage og der er et show med prisuddelinger til de beste ryttere og alle de andre kategorier. Der var ikke billetter i salg så vi måtte undvære rodeo.
Lige overfor ligger hotellet vi boede på i 2008. Men denne gang skal vi helt ind til Centrum og finde vores hotel.
Cody er jo opkaldt efter Bill Cody - eller som han også blev kaldt Buffalo Bill. Han var en af vestens store helte. Det hotel vi skal bo på har været hans hotel og er opkaldt efter hans datter Irma. Hotellet virker rigtig autentisk og masser af inventaret på fællesarealer og på værelserne er gamle og fra hotellet start. Vi havde et udmærket værelse der - dog uden udsigt fra vinduet til andet end en kølemaskine på taget. Billedet her til højre er plakat fra det vild vest show som Buffalo Bill i nogle år rejste rundt i USA og Europa med.
Vi gik en dejlig tur rundt i byen og da vi kom tilbage havde de stillet stole op udenfor. Vi fik købt os et par siddepaldsser og overværede et humoristisk show med Butch Cassidy and Sundance Kid - der blev fanget af sheriffen og sat i fængsel men undslap og kom i pistol-kamp.
Hotellet har en lækker restaurant hvor vi spiste aftensmad og fik en dejlig morgenmad næste morgen..
Hotellet har en lækker restaurant hvor vi spiste aftensmad og fik en dejlig morgenmad næste morgen..