Vi stod igen op kl. 6. - Vi kørte fra hotellet mellem kl.7 - 7.30. - På bilens display stod der at bilen manglede luft i det ene dæk, så vi kørte lige hen og fik luft i. Så kørte vi vest på igen. Efter et stykke tid bliver jeg sat til at kigge i instruksbogen, for at finde ud af hvordan man aflæser dæktryk. Efter 549 sider finder jeg det endelig- Leif kører lige fra motorvejen for at læse det og vupti så kan han finde ud af det.
USA 2008 - Chicago til Los Angeles
Så kører vi til Oaktan, en lille spøgelsesby, den er meget lille og meget sølle, jeg tager lige et par billeder. Vi kører videre og jeg får instruksbogen igen, nu for at finde cruise kontrol, den har vi ledt efter i flere dage, og på side ??? Fandt jeg den og igen vupti drejede Leif lige på knappen og så virkede den også.
Så kom vi til Bad Lands Nationalpark Vi købte et pas som kan bruges i de fleste naturparker. Det kostede 80 dollar. Og wau det var et helt andet landskab, solen skinnede 25 grader + de 5 grader, det var et meget smukt landskab. Vi var ude at gå på nogle stier, men her var der også slanger, så ind i bilen køre lidt. Og sådan gik der 3 timer, Men vi havde lige fået en time mere så nu er i 8 timer foran os. Der var masser af prærie hunde de var sjove at kigge på.
Endelig kom vi til en stor vej. Vi havde computeren til at hjælpe med at finde vej. Vi kørte ikke så langt så drejede vi fra og kørte op i bjergene og kørte ind i Wind Cove N.P vi kørte op i nogle meget sorte tordenskyer.
Vi kørte tilbage til præsidenterne igen, men tog en masse billeder fra vejen og gad ikke ud i det vejr. Så skulle vi tilbage og finde den vej med grisehalen og vi havde ikke kørt mange kilometer før en den var der. Så kørte vi gennem den, vente og kørte til hotellet som lå i Rapid City. Det var et skønt hotel, Internettet virkede. Vi spiste på Burger King. Senere lå jeg i karbad, det er bare skønt. Vi lavede kaffe.
Vi så også den første bison men den stod langt væk, men den blev fotograferet, måske er den den eneste vi får at se. Vi kørte på nogle Meget lange grusveje, og vi begyndte at blive lidt sultne. Vi ville købe noget mad i næste by. Den hed Buffolo Cap, men HA der var 8 huse og en colaautomat.
Så kom vi til Custer N.P store grønne bakker og masser af skilte der fortalte at vi skulle lade være med at gå tæt på Buffalo de er meget farlige. Og der lå der så en flok de så meget fredelige ud, lå bare der i regnen og kiggede, vi rullede lige vinduerne ned og tog et par billeder. Vi så også en flok æsler og rådyr. Og igen en masse præriehunde. Vi kørte i nogle tordenbyger, haglbyger, og så skinnede solen igen. Endelig en butik ude midt i skoven.
Vi købte noget toast, ost ham. Sodavand tallerkner og knive og gafler, og endelig 8 timer efter morgenmaden kunne vi få noget at spise. Det smagte rigtig godt. På rastepladsen så vi også en special skraldespand en som bjørne ikke kan åbne. Så skulle vi køre på en bestemt rute, for vi skulle ud at køre i en “ grisehale” men et eller andet var gået skævt, jeg var vist faret vild og det var fru Eliasen også. Men så gik turen mod Mount Roshmore.
På et tidspunkt holdt vi stille fordi vi skulle igennem et bjerg, og foran os kørte en bus og den havde lige lidt problemer med at være der, men til sidst kom den igennem og det gjorde vi andre også.Men det regnede, haglede tordnede og bilen ville have luft i dækket igen.