5. juli 2009

Mod Las Vegas
Dagen startede for vores vedkommende ret tidligt, klokken 5 om morgenen startede en alarm lige uden for vores dør på hotellet.
Det var en brandalarm med en falsk alarm, men man bliver nu ret så vågen inden der er kommet en mand frem og har afstillet den.


USA - Miami til Los Angeles
Men ellers var dagens etape - at komme til Las Vegas.
Vi havde valgt en vej hvor vi kom igennem Cedar Breaks Statepark hvor vi fik endnu en af de udsigter som er så kendetegnende for området her
.
Tror iøvrigt aldrig jeg har opholdt mig højere over havets overflade end dette. 10350 fod er jo 3155 meter og Europas højeste pas er omkring 2800 meter.
Vejen til Las Vegas går nedad mod den flade ørkenslette som Las vegas dukker op ude midt i som et fata mogana
Vi fandt let hotellet her i Vegas - vi valgte det vi kendte fra turen i 2008 Hotel & Casino Riviera. Her skal vi have 3 overnatninger hvor Mustangen slapper af i hotellets gratis P-hus.
Aftenen gik med en spadseretur langs The Strip - med besøg i nogle af de vildt imponerende Hoteller/Kasinoer - Vi spiste i New York - hvor der er masser af restaturanter bygget om om gader fra New York - det er som at gå på gaden der.
Vi besøgte også Paris og Venedig og flere af de andre hoteller. Man går bare ind fra gaden - tit er der restaurants- eller butiksgader der - bygget op om temaet - de forskellige hoteller er forbundet internt - med gange/ rullende fortove - ja to af dem er sågar forbundet med et Metrolignende tog, som gratis fragter passagerer imellem dem.