6. juli 2009
Udflugt til Crand Canyon - West Rim
Skywalk!
Vi vidste i forvejen, at det var vanskeligt at komme dertil i en lav bil. Der er en meget dårlig 18 km lang grusvej, så vi havde hjemmefra bestilt en bustur ud til Grand Canyon West Rim med Sky Walk broen - Det er en lang udflugt - 12½ time tog det. - Vi blev afhentet på hotellet klokken lidt i 6 om morgenen.
USA - Miami til Los Angeles
Desværre er det ikke tilladt at have kameraer eller andre løse dele med derud, - man skal også have overtræk på skoene, - alt sammen for at beskytte glaspladen mod ridser.
Vi kom der rimeligt tidligt på dagen og der var ingen kø - og næsten ingen på broen så vi havde mulighed for at få oplevelsen i vores eget tempo.
Inden man tager de første skidt derud gennemløber man lige de fakta man ved om den. - At den er konstrueret så den kan bære mere end 70 Jumbojet med passagerer. og at glaspladen er udført med laminering så den er umulig at knække. Men følelsen af at tage de første skridt derud er helt vild alligevel - for selv om den kan bære de mange fly - behøver den vel ikke at kunne bære os.
Man holder sig tæt til gelænderet - føler det giver lidt tryghed. Men efterhånden kommer følelsen af sikkerhed så meget at man tør kigge ned - vildt!! - 1200 meter nede løber Coloradofloden som en lille smal grøn slynget streg.
Da vi var kommet rundt - og ind på land igen - kiggede vi på hinanden og vendte så om og gik tilbage - det skulle opleves igen, - det var lige så vildt.
Da det endelig var overstået - var man virkelig opstemt - Anna Marie så meget at hun omgående købte en T-shirt hvorpå der stod - I did it!
Bussen kørte videre ud mod Skywalkbroen, gennem ret øde indianerområde, byerne vi kom igennem var ikke noget særligt.
Da vi var små 20 km. fra broen fortalte chaufføren at vi snart skulle skifte bus - da hans nye flotte bus ikke skulle ud på den jordvejen som førte de sidste 18 km. ud til velkomstcentret.
Turens første stop var ved dæmningen over Hoover Dam - dæmningen er eneste vej ind og ud af Las Veags fra den sydøstlige side med massive trafikproblemer. Efter terrorangrebet den 11. september 2001 - helt vilde køer. Alle biler standses og undersøges for mistænkelige ting især sprængstoffer. Hvis dæmningen sprænges bort vil et område helt ned til Los Angeles blive oversvømmet og mange millioner amerikanere vil blive skyllet væk.
For at løse dette bygges der nu en ny bro over kløften - så den megen trafik kan komme væk fra selve dæmningen.
Skywalkbroen er et kæmpe-U der hænger ud fra klippen med 1200 meters lodret fald under, U-et er udformet med en gangbro i 2 meters bredde - med gulvet udført som en helt gennemsigtig glasplade.
Efter den tur var vi rundt på de gode udsigtspunkter og kiggede ned i Canyonen.
Men efter skywalken skulle der meget til at imponere os - og Anna Maries mod var da også blevet så stærk at hun turde gå helt tæt på skrænten - Der er altså 1200 meter lodret ned.
Jeg ved dog ikke om tasken her, er sat så langt inden som en slags sikkerhed?
Pyha - det var en lang dag - men hold fast det var det værd!
Med i udflugtspakken var der måltider og drikkevarer efter eget valg. Vi spiste frokost på indianermaner. Senere på eftermiddagen fik vi noget at drikke i en Cowboy bar med musik og dans.
På hjemvejen holdt vi i en time lang kø ved Hover Dam dæmningen!