7. juli 2009

Afslapning i Las Vegas
Planen var at bruge dagen på lidt afslapning på vores Hotel.
Og lidt bytur i Las Vegas - det er med meget blandede følelser - så meget glimmer og lys på et sted - det virker ekstremt kunstigt og oppustet - men samtidig bliver man hele tiden overrasket af hvor fantasifuldt og gennemført alting er.
I dag blæser der en del - men når det sker i 40 graders varme er det faktisk ret så dejligt med noget vind.
USA - Miami til Los Angeles
Blandt andet var vi oppe at se byen lidt fra oven i Stratosphere tower.
Der er på 107 etage . 260 meter oppe en fantastisk udsigtplatform. På denne etage er der også nogle tivoliforlystelser - af den mere ekstreme slags.

F.eks en slags vogn på en skinne der kommer hamrende nedad udover kanten af bygningen inden den bremser på få cm.

Eller en karrusel der svinger ud og kører med 260 meter frit fald under.
Efter vi havde nydt vejret og set folks reaktioner i forlystelserne - vi skulle nu ikke selv prøve noget af det - gik vi på opdagelse i nogle af de andre hoteller/kasinoer på The Strip.
Og set at idag var løverne i MGM hjemme - der ligger to store velvoksne løver i en stort glasbur midt i en Hotelreception - Jo - lidt sygt er Las Vegas.


I morgen går turen så til Los Angeles - hvor planen er at Mustangen med åbent tag skal på strøgtur i Hollywood på Hollywood Boulevard og Mulholland Drive - hvor de mange kendte bor. Så må vi se om de er kommet sig over Michael Jacksons død - TV herovre har ikke talt om andet siden hans død.
Den gamle hovedstrøg i Las Vegas Fremont Street er overdækket med en med en tagkonstruktion der virker som en stor farveskærm. Det er endda verdens største skærm. Flere gange hver aften vises musikvideo eller film der. Vi så en musikvideo af Don McLean gamle nummer American Pie