15. maj 2013
Dallas
Lige startet ud fra hotellet og navi-gationen har beregnet at vi bare lige skal 505 km ligeud nu.
Men vi valgte nu at køre fra - og køre en mere spændende rute ad små veje.
USA 2013 - Rundt i sydstaterne og Texas
I løbet af eftermiddagen blev vejret mørkere og mørkere og der begyndte at komme advarsler i radioen om kraftige fronter der kunne udvikle tornadoer. Da vi nåede Dallas var der uhyggeligt sort og øde overalt så direkte til hotellet.
Lige et smut ned gennem Elm Street hvor Kennedy blev skudt - angiveligt fra den sidste røde bygning på billedet her til højre. Det regnede kraftigt og vi havde jo besøgt stedet i 2009, så vi trillede bare lige forbi.
Da vi var indlogeret og fik tændt fjernsynet blev vi nok lidt chokeret over hvor tæt det var på med advarslerne. Vi valgte at finde en hurtig Burgerbar så vi ikke skulle ud senere på aftenen når det toppede. - Men det var nu ret så svært - gaderne var øde og burgerbarene lukkede p.g.a. vejret. Men vi fandt en Burger King og fik noget at spise. (Vi var 5 gæster derinde).
Det var en mærkelig stemning ude på vejene - vi kom hjem til hotellet hurtigt igen og fik tændt fjernsynet. Hele tiden kom varslerne - som vist herunder - flere gange drejede fronterne - vi brugte Google maps for at finde ud af hvor langt vi var fra.
I løbet af aftenen kunne vi høre udryk-ningskøretøjerne på gaden og højtaler-vogne der kørte rundt og advarede - Vejret var imens med meget kraftigt regn og orkanagtig storm.
Tv begyndte at sende direkte fra de først ramte områder - med hele byer der var smadrede 25 km væk fra os. De talte om op mod 10 dødsofre (blev senere reduceret til 6).
På kortet her til højre - ligger vores hotel lidt til venstre for D i DALLAS lige omkring mærket for I 30. Fronterne bevægedes sig Øst på - nogle gange Nordøst andre gange mere mod Syd.
Advarslerne i TV sagde at vi skulle være inden døre og væk fra vinduer - helst midt i huset.
Den hotellejlighed vi havde var på 1. sal, som var øverste etage og den havde et garderobe rum midt i bygningen.
Det havde vi udset som vores rum hvis tornadoen kom nærmere.
Men da de afblæste ved halv ettiden om natten havde vi nu ikke været derinde endnu.
Efter en del km var der pludselig et skilt til et Diamant Crater - vi valgte at køre hen og se hvad det var. Crater of Diamonds State Park
Det viste sig at være et sted hvor man for en entre kunne få lov at søge efter diamanter. Vi valgte at tage et stop der og gik lidt rundt - skrabede i jorden - men fandt nu ikke noget.
Så kom vi til Texas - og vejanlæggene skiftede - alt er endnu bredere og endnu flottere - se markeringerne på motorvejspillerne veksler mellem stjerne og den stjerne som Texas kortet er