19. marts 2014 - 29. marts 2014

Runaway Country Music Fest
Vi havde valgt at tilrettelægge turen således at vi kunne komme til en koncert med en af USA's store Country stjerner Toby Keith.
Det skete i Wickham Park i Melbourne ved en kæmpe festival, hvor vi havde billetter købt hjemmefra til Lørdag den 22. marts.
Da vores hotel lå 11 km. derfra ude ved kysten,
havde vi hjemmefra købt P-plads til bilen også og havde valgt at betale lidt ekstra for en VIP plads tæt ved indgangen.

USA 2014 - Tur til Florida
Vejret var virkeligt flot med 28-30 graders varme og næsten skyfri himmel. Så solen var ret så hård.
Der blev drukket rigtigt meget kold vand der for at holde varmen ud. Vand der for en flaske kostede 1 dollars altså 5½ krone - find lige det på en festival i DK til den pris.
Vi var på pladsen ved 13.30 tiden og kunne høre nogle af de for os ukendte navne inden Toby Keith skulle slutte dagen klokken 21.00
Lidt fra Toby Keiths playliste:
Beer Ago
Red Solo Cup
I love this Bar
Get out of my car
As good as I once was
The Angry American


Der er en kæmpeforskel til de danske festivals vi har oplevet.
Alle opførte sig exemplarisk - alt affald endte i skraldespandene og vi så ingen episoder overhovedet.
En anden ting var præcisionen, når et band skulle starte klokken 17.00 feks. så startede de klokken 17.00 alt var klart og flaskede sig.
Vi opdagede pludselig at Toby Keith stod i et telt og lod sig fotografere sammen med fans.  - Anna Marie fik taget dette billede af ham.
Det var et kæmpearrangement - prøv lige at se på billedet herunder fra selve koncerten. Personerne på scenen er kun lige en mm høje på billedet. Vi stod ca. 200 meter fra scenen og slet ikke bagerst.
De to lysende prikker er kæmpe storskærme som kameraet ikke kan lide, men som gav os oplevelsen af koncerten. Lyden var iøvrigt perfekt.
Da koncerten sluttede og folk skulle derfra havde jeg haft lidt bange anelser for hvordan det da skulle forløbe. Men bestemt uden grund.  - Americanerne havde virkeligt styr på det. Vi gik direkte ud til bilen og kørte derfra - og direkte til hotellet.
Tyve minutter efter at koncerten var slut - befandt vi os hjemme på hotellet som altså var 13 kilometers bykørsel derfra - men bykørsel på 4 sporede veje.
P.g.a. af noget med rettigheder (beskyttelse af     I-Tunes) har apple blokeret nogle af disse links - så de ikke virker på I-Pad - I-Phone og lignende. Men de virker på en alm PC.